Kommunikér så alle forstår det

Myndigheder skal anvende et letforståeligt sprog og bruge understøttende virkemidler.

Den digitale udvikling har øget skriftligheden af kontakten mellem borgerne og det offentlige. Det er problematisk, når hver sjette har svage læsefærdigheder. Andre har kognitive vanskeligheder og kan fx have svært ved at fokusere eller skabe overblik over større mængder af information.

Borgernes behov for letforståelig kommunikation kan være vanskelige at balancere med uomgængelige hensyn til især juridiske forhold. Men reel retssikkerhed kræver, at borgerne kan finde den information, de søger, og ikke mindst forstå informationen, så de kan handle på den.

Den digitale udvikling giver nye muligheder for at kommunikere inkluderende og målrettet. Fx kan det samme indhold formidles med forskellig detaljegrad på samme hjemmeside. Video og grafik kan understøtte forståelsen, og i nogle tilfælde kan nye teknologier som fx taleteknologi mindske skriftligheden. Det er potentialer, vi som myndigheder skal udnytte.

Vi bør som myndigheder kommunikere i et lettilgængeligt sprog og udnytte de digitale muligheder til at understøtte, at flest muligt forstår den offentlige kommunikation. Det gavner borgernes tryghed i kontakten med det offentlige og det kan mindske behovet for support og hjælp. Det giver værdi for alle.

Omsæt princippet til praksis

Nøglespørgsmål

Til hvert af de seks principper for digital inklusion er der en række nøglespørgsmål – dem kan I bruge til at låse principperne op.

Brug nøglespørgsmålene i jeres projektgruppe til at sætte gang i refleksioner og overvejelser om digital inklusion.

Hent nøglespørgsmål til princippet her (PDF)

Inspiration

Gå på opdagelse og få yderligere inspiration og forståelse for, hvordan princippet kan realiseres.

Værktøjer

Sprog- og skriveguides

Mange myndigheder har sprog- og skriveguides til forskellige formål.

Uanset formål er det vigtigt at kommunikere modtagerorienteret og letforståeligt for alle.

Læs mere om skriveguiden

Tænke-højt-test - KL

KL har udviklet en vejledning til en tænke-højt-test, du kan bruge til at teste din skriftlige kommunikation. En tænke-højt-test er en metode til at undersøge, hvordan en tekst – fx et brev – opleves. Metoden kan bruges af alle, der ønsker at skrive bedre breve mv. til borgerne.

Læs mere om tænke-højt-testen

Pårørendesprog

Digitaliseringsstyrelsen har udviklet en ord- og begrebsliste over pårørendeord- og begreber henvendt til borgere, der skal hjælpe eller få hjælp fra en anden borger. Listen kan være relevant for dig som myndighed, der skal kommunikere om hjælpesituationer i et lettilgængeligt sprog til borgere

Læs mere om pårørendesprog

""

Case fra Region H

Fælles standard stiller krav til forståelig og inkluderende kommunikation

Sundhedsvæsenet er i berøring med borgere, der i kraft af deres sygdom kan være mere sårbare og udsatte end normalt. Det forstærker behovet for letforståelig og inkluderende kommunikation. 

Case fra Region H

Case fra Skattestyrelsen

Letforståelig kommunikation på skat.dk om ny betaling af boligskat 

Fra 2024 betaler boligejere grundskyld og ejendomsværdiskat over forskuds- og årsopgørelsen. For at klæde borgerne på til ændringen, har Skattestyrelsen lavet en temaside på skat.dk med fokus på letforståelig information.

Case fra Skattestyrelsen

OSZAR »